Puha hvor det blæser.

Hej Clara og Oscar.

Ja nu går det mod enden. I dag er der gået 4 uger, siden jeg tog afsted. Det er godt nok lang tid ikke at se jer. Men heldigvis sender mor en masse billeder af jer. Alle der ser dem herude synes i er de dejligste søde børn. Så I kan tro at jeg er stolt når jeg viser jer frem.

Forleden dag var vi næsten helt inde i land, men vi lå for anker lige ud for en by der hedder Vung Tau. Vi skulle bunkre. Det er ligesom når far og mor fylder benzin på bilen.

Jeg kan se at du er blevet klippet Clara, og nej hvor er dit hår bare blevet flot. Var du rigtig god til at sidde stille?

Mor har også fortalt mig i telefonen at I har været inde og se Findus og Pedersen i biografen. Var den ligeså sjov som Peter Pedal? Jeg glæder mig til at det er os to der skal i biografen sammen. Det kunne være rigtig sjovt.

Det har været rigtig dårligt vejr de sidste dage, og jeg har lavet en lille film med skibet der gynger. Der er ikke så mange mennesker der kommer på broen som før. De er vist blevet lidt søsyge af alt rulleriet.

Lidt godt fra havet...

Hej.

Vi er godt igang med projektet, og med at få banket fortøjninger til en FPSO ned i havbunden. Der er dog en del udfordringer på vejen, men dem må man jo bare tage som de kommer.

Vi har nu været her i små tre uger, og der er blevet, grint, grædt, bandet og svovlet... Vi sidder på broen og følger slagets gang på dækket, under vandet, og på de omkringliggende platforme. Der er slet ingen tvivl om at vi føler os som "Lords of the Seas". Der er ikke det problem, den udfordring eller den lille situation som vi ikke har en klog kommentar til. Vi kommer med den ene gode idé efter den anden, og alle de andre er mere eller mindre "tankemæssigt udfordret". Vores yndlingsofre er ROV gutterne, de har det altså med altid at vælge den sværeste løsning. Det er som om at de SKAL retfærdigøre de svimlende høje beløb de får for deres tilstedeværelse.

Den sjoveste karrikatur af en person der er med på dette projekt er en Warranty officer. Han skal holde øje med at det hele går rigtigt til, og at det klares forsvarligt og sikkert. Han er hyret af klienten til at varetage disse opgaver, men det eneste han laver er at spise vores mad, drikker alt kaffen på broen, kommandere rundt med fillipinerne som om han er på cruise, og bedst af alt så virker det som om han ikke aner hvad der foregår ombord.

I går lykkedes det ham at smide en kop kaffe ned i "survey dudes" laptop, og ud over alle de underskrevne dokumenter der beviser at alle delmålene for projektet er nået med tilfredsstillende resultat. Det bedste var så at da han havde gjort det, så sad han bare helt handlingslammet og kiggede på at 5-6 mand stormede omkring ham og prøvede at redde hvad reddes kunne.

Overstyrmanden og jeg sad henne i vores firkant, og gjorde hvad vi kunne for at undertrykke en højlydt latter.

Men mens det hele udspiller sig kan vi da i det mindste slappe af med synet af vores pause fisk fra ROV kameraet.

Derudover bruger vi så tiden på at nyde vores ex-cruise kok's finurligheder. Der er godt nok ikke den ting som han ikke kan få til at se godt ud... Og nej hvor vi nyder hans lørdags Sushi...

Losning af fortøjninger fra bargen.

Hej Clara og Oscar.

Så er endnu en uge snart gået, og vi er heldigvis 7 dage nærmere at jeg skal hjem. Der er nu kun 27 dage til jeg kommer hjem.

Men imens er ventetiden selvfølgelig lang.

I dag er vi gået igang med at tage nogle store jernrør ned af en pram. Det er de jernrør der skal presses med i bunden af havet. På dem sættes der så nogle store kæder på som vi skal trække ud senere.

Jeg har også været ude og sejle i den lille båd, den som jeg fangede fisk fra sidst jeg var på skibet. Vi har sejlet to mennesker fra vores skib over på den pram hvor jernstængerne ligger på, og hentet dem igen.

Jeg savner jer rigtig meget, og glæder mig til Mor sender nogle nye billeder af jer. Det bliver dejligt igen at give jer nogle store krammere, og læse godnathistorie, og spise sammen og lege i skolegården, og kilde jer..... I er de to bedste børn i hele verden.

Men kan I ikke gøre mig en stor tjeneste... Kunne I ikke lade mor sove lidt længere om morgenen...

Kærlig hilsen
Jeres Far...

Kædelastning.

Hej Clara og Oscar.

De sidste mange dage har vi lastet kæde til de store ankre vi skal sætte ned i havbunden.Jeg har lavet en lille film til jer hvor I kan se hvordan det ser ud.

I dag er det fredag og det betyder jo Disney sjov og Fredagsslik. Jeg håber I hygger jer med det.

Jeg elsker jer og håber I får lidt ud af filmen.

Kærlig hilsen far.

Et kig på mit kammer.

Hej Clara.

Så er der igen en lille film til dig hvor du kan se hvordan jeg bor.

Det var sjovt at høre at du fortalte, at du var blevet malet i hovedet som en sommerfugl, og at Oscar og dig har været i badekar sammen.

Det er dejligt at du godt vil snakke telefon med mig. Mor siger du er rigtig glad for at se den lille film jeg sendte til dig forleden dag.

Jeg elsker jer meget, og glæder mig til at komme hjem til jer igen.

Kan I have det rigtig godt.

Kærlig hilsen
Far.

En hilsen til en speciel prinsesse

Hej Clara.

Det var dejligt at snakke med dig og sige godnat.

Mor har sendt nogle rigtig gode billeder af dig, hvor du sidder og ser Disney sjov med dine popcorn og dit slik.

Du kan tro at far elsker dig og savner dig. Mor siger også, at du savner mig rigtig meget. Men jeg er nødt til at tage ud på skibet nogle gange for at arbejde. Men en ting er helt sikkert, jeg kommer hjem til dig igen. Nu har der været en gang Disney Sjov mens jeg har været væk. Når der har været 5 Disney Sjov mere, så kommer jeg hjem igen.

Jeg har lavet en lille film til dig, så du kan se hvordan det ser ud, der hvor jeg arbejder.

Kan du have det rigtig godt og give Oscar en kæmpe krammer fra mig.

Jeg elsker dig og savner dig rigtig meget.

Kærlig hilsen
Din far...

Så er det dagen før igen....

Så er det igen den sidste aften inden afgang mod varme himmelstrøg. Rygterne vil vide at vi skal til Vietnam og banke pæle i vandet, men historien har lært mig ikke at stole på noget som helst i Supply før vi er fremme og rent faktisk er halvt færdigt med arbejdet.

Clara er puttet for sidste gang. Det bliver lidt specielt for denne gang har hun en idé om hvor lang tid jeg egentlig er væk. Håber hun klarer den ligeså godt som sidste gang, men man kan jo ikke vide. Hun er i hvertfald en tapper lille pige.

Jeg kan dog trøste mig lidt ved at knallerten Oscar ikke fatter en bjælde endnu, og med sikkerhed har glemt mig om en lille uge.

Jeg håber Anne holder fanen højt igen, og at gensynsglæden om 6 uger bliver ligeså stor som da jeg kom hjem sidste gang...