Puha hvor det blæser.

Hej Clara og Oscar.

Ja nu går det mod enden. I dag er der gået 4 uger, siden jeg tog afsted. Det er godt nok lang tid ikke at se jer. Men heldigvis sender mor en masse billeder af jer. Alle der ser dem herude synes i er de dejligste søde børn. Så I kan tro at jeg er stolt når jeg viser jer frem.

Forleden dag var vi næsten helt inde i land, men vi lå for anker lige ud for en by der hedder Vung Tau. Vi skulle bunkre. Det er ligesom når far og mor fylder benzin på bilen.

Jeg kan se at du er blevet klippet Clara, og nej hvor er dit hår bare blevet flot. Var du rigtig god til at sidde stille?

Mor har også fortalt mig i telefonen at I har været inde og se Findus og Pedersen i biografen. Var den ligeså sjov som Peter Pedal? Jeg glæder mig til at det er os to der skal i biografen sammen. Det kunne være rigtig sjovt.

Det har været rigtig dårligt vejr de sidste dage, og jeg har lavet en lille film med skibet der gynger. Der er ikke så mange mennesker der kommer på broen som før. De er vist blevet lidt søsyge af alt rulleriet.

Lidt godt fra havet...

Hej.

Vi er godt igang med projektet, og med at få banket fortøjninger til en FPSO ned i havbunden. Der er dog en del udfordringer på vejen, men dem må man jo bare tage som de kommer.

Vi har nu været her i små tre uger, og der er blevet, grint, grædt, bandet og svovlet... Vi sidder på broen og følger slagets gang på dækket, under vandet, og på de omkringliggende platforme. Der er slet ingen tvivl om at vi føler os som "Lords of the Seas". Der er ikke det problem, den udfordring eller den lille situation som vi ikke har en klog kommentar til. Vi kommer med den ene gode idé efter den anden, og alle de andre er mere eller mindre "tankemæssigt udfordret". Vores yndlingsofre er ROV gutterne, de har det altså med altid at vælge den sværeste løsning. Det er som om at de SKAL retfærdigøre de svimlende høje beløb de får for deres tilstedeværelse.

Den sjoveste karrikatur af en person der er med på dette projekt er en Warranty officer. Han skal holde øje med at det hele går rigtigt til, og at det klares forsvarligt og sikkert. Han er hyret af klienten til at varetage disse opgaver, men det eneste han laver er at spise vores mad, drikker alt kaffen på broen, kommandere rundt med fillipinerne som om han er på cruise, og bedst af alt så virker det som om han ikke aner hvad der foregår ombord.

I går lykkedes det ham at smide en kop kaffe ned i "survey dudes" laptop, og ud over alle de underskrevne dokumenter der beviser at alle delmålene for projektet er nået med tilfredsstillende resultat. Det bedste var så at da han havde gjort det, så sad han bare helt handlingslammet og kiggede på at 5-6 mand stormede omkring ham og prøvede at redde hvad reddes kunne.

Overstyrmanden og jeg sad henne i vores firkant, og gjorde hvad vi kunne for at undertrykke en højlydt latter.

Men mens det hele udspiller sig kan vi da i det mindste slappe af med synet af vores pause fisk fra ROV kameraet.

Derudover bruger vi så tiden på at nyde vores ex-cruise kok's finurligheder. Der er godt nok ikke den ting som han ikke kan få til at se godt ud... Og nej hvor vi nyder hans lørdags Sushi...

Losning af fortøjninger fra bargen.

Hej Clara og Oscar.

Så er endnu en uge snart gået, og vi er heldigvis 7 dage nærmere at jeg skal hjem. Der er nu kun 27 dage til jeg kommer hjem.

Men imens er ventetiden selvfølgelig lang.

I dag er vi gået igang med at tage nogle store jernrør ned af en pram. Det er de jernrør der skal presses med i bunden af havet. På dem sættes der så nogle store kæder på som vi skal trække ud senere.

Jeg har også været ude og sejle i den lille båd, den som jeg fangede fisk fra sidst jeg var på skibet. Vi har sejlet to mennesker fra vores skib over på den pram hvor jernstængerne ligger på, og hentet dem igen.

Jeg savner jer rigtig meget, og glæder mig til Mor sender nogle nye billeder af jer. Det bliver dejligt igen at give jer nogle store krammere, og læse godnathistorie, og spise sammen og lege i skolegården, og kilde jer..... I er de to bedste børn i hele verden.

Men kan I ikke gøre mig en stor tjeneste... Kunne I ikke lade mor sove lidt længere om morgenen...

Kærlig hilsen
Jeres Far...

Kædelastning.

Hej Clara og Oscar.

De sidste mange dage har vi lastet kæde til de store ankre vi skal sætte ned i havbunden.Jeg har lavet en lille film til jer hvor I kan se hvordan det ser ud.

I dag er det fredag og det betyder jo Disney sjov og Fredagsslik. Jeg håber I hygger jer med det.

Jeg elsker jer og håber I får lidt ud af filmen.

Kærlig hilsen far.

Et kig på mit kammer.

Hej Clara.

Så er der igen en lille film til dig hvor du kan se hvordan jeg bor.

Det var sjovt at høre at du fortalte, at du var blevet malet i hovedet som en sommerfugl, og at Oscar og dig har været i badekar sammen.

Det er dejligt at du godt vil snakke telefon med mig. Mor siger du er rigtig glad for at se den lille film jeg sendte til dig forleden dag.

Jeg elsker jer meget, og glæder mig til at komme hjem til jer igen.

Kan I have det rigtig godt.

Kærlig hilsen
Far.

En hilsen til en speciel prinsesse

Hej Clara.

Det var dejligt at snakke med dig og sige godnat.

Mor har sendt nogle rigtig gode billeder af dig, hvor du sidder og ser Disney sjov med dine popcorn og dit slik.

Du kan tro at far elsker dig og savner dig. Mor siger også, at du savner mig rigtig meget. Men jeg er nødt til at tage ud på skibet nogle gange for at arbejde. Men en ting er helt sikkert, jeg kommer hjem til dig igen. Nu har der været en gang Disney Sjov mens jeg har været væk. Når der har været 5 Disney Sjov mere, så kommer jeg hjem igen.

Jeg har lavet en lille film til dig, så du kan se hvordan det ser ud, der hvor jeg arbejder.

Kan du have det rigtig godt og give Oscar en kæmpe krammer fra mig.

Jeg elsker dig og savner dig rigtig meget.

Kærlig hilsen
Din far...

Så er det dagen før igen....

Så er det igen den sidste aften inden afgang mod varme himmelstrøg. Rygterne vil vide at vi skal til Vietnam og banke pæle i vandet, men historien har lært mig ikke at stole på noget som helst i Supply før vi er fremme og rent faktisk er halvt færdigt med arbejdet.

Clara er puttet for sidste gang. Det bliver lidt specielt for denne gang har hun en idé om hvor lang tid jeg egentlig er væk. Håber hun klarer den ligeså godt som sidste gang, men man kan jo ikke vide. Hun er i hvertfald en tapper lille pige.

Jeg kan dog trøste mig lidt ved at knallerten Oscar ikke fatter en bjælde endnu, og med sikkerhed har glemt mig om en lille uge.

Jeg håber Anne holder fanen højt igen, og at gensynsglæden om 6 uger bliver ligeså stor som da jeg kom hjem sidste gang...

En fantastisk dag til søs...

Hej Clara og Oscar.

Ja så er endnu en dag gået, og hvilken dag. Vi fik smidt MOB båden i vandet, havde nogle rejer med, og nogle en krog på en line. Som jeg har skrevet et par gange så er vandet spækket med fisk. Men de har ikke været vilde med at bide. I dag kom der dog rigtig hul på bylden. Omkring skibet blev der fanget rigtig mange Yellowfin Tuna, men da vi kunne tage båden og sejle lidt ud, så kunne vi også hive Doradoer over siden i et væk. De første to fisk smuttede dog af krogen, specielt den første var nok vores egen skyld, da vi havde mere travlt med at få taget billede af den på krogen, end faktisk at hive den om bord. Men så tog det fat. Jeg fangede en, men jonas sejlede båden, derefter kom der to "gale" færinger med, Hans og Sigvaldt, og så fik den med både Grønlandske og Færøske gloser. Der var godt nok liv i krabatterne, og de hoppede rundt i båden mens vi jagtede dem og fik dem i kassen.

Derefter var der heldigvis også tid til en fantastisk tiltrængt svømmetur. Jeg vil skyde vandet til at være omkring 30 grader varmt, og man kan med lethed se omkring 30 meter ned i vandet. Fiskene svømmede rundt omkring os mens vi badede...

Her til aften blev det til en løbetur, og med månen på den ene side af skibet, og solnedgangen på den anden og jeres mor i telefonen blev dagen næsten så perfekt som var jeg hjemme hos jer.

I morgen vil jeg så gå ned og fortrænge hovmesteren fra hans domæne og forberede fiskene til aftensmaden.

Nu er det tid til at komme på køjen... Kan I have en god dag.

En speciel besked til prinsessen...

Hej Clara.

Jeg er et sted ude på vandet med skibet, hvor der er rigtig mange fisk. På skibet har vi en lille maskine der kan svømme rundt nede i vandet, og så filmer den det den ser med et kamera. Ligesom når mor eller jeg filmer dig derhjemme.

Så kan jeg sidde der hvor jeg styrer skibet og se fiskene dybt nede i vandet. Det er rigtig sjovt.

Lige nu er jeg blevet forkølet så jeg er nødt til at pudse næse hele tiden. Der kommer en masse bussemænd ud af min næse.

Jeg håber du har haft en rigtig god dag ude ved Tina i dag. leger du stadig meget med Liv, Silje og Nanna. Mor har fortalt mig at det er Onkel Jeppe der afleverer og henter dig i denne uge. Det er da bare dejligt hva'? Så kan mor slappe lidt af derhjemme og passe på Oscar mens du er ude ved Tina og lege.

Der er stadig noget tid til jeg kommer hjem, men vi er over halvvejs nu. Det vil sige at ligeså lang tid jeg har været væk, ligeså lang tid er der tilbage igen.

Tusind tak for mailen jeg fik af dig. Den hænger lige her ved siden af min seng. Jeg læser den hver eneste aften inden jeg går i seng.

Kan du have det rigtig godt, for nu skal jeg sove.

Jeg elsker dig rigtig meget, og savner dig.

Pas godt på mor og Oscar...

Kærlig hilsen
Far.

En lærefuld oplevelse...

Hej Clara og Oscar.

Vi har nu ligget på positionen i det sydkinesiske hav i 4 dage og arbejdet. Jo længere vi kommer i projektet, jo mere lærer jeg også om de nye ting i supply afdelingen.

Det fedeste ved at være i Supply er helt sikkert, at selv om der er et rangsystem, så har alle hænderne lige dybt nede i mudderkagen. Vi manøvrerer skibet rundt som vi vil, eller får besked på af kunden. Ser man noget arbejde som skal laves, så forventes det bare at man løser det, ikke at man beder om lov til at løse det. Her gælder læresætningen; "den der laver noget bestemmer noget" virkelig.

Vandet herude er kongeblåt. Selv på 110 meters dybde ser man sollyset skinne, så klart er det. Fiskene er i vandet i hobevis, og i nat lykkedes det så at fange den første tun. Så den fik vi til aftensmad.

Kroppen er endelig ved at vænne sig til vagtordningen. Men det er altså stadigvæk 3 noget søvndrukne navigatører der møder ind klokken 0150 om morgenen. Der kan godt gå et par timer inden der bliver talt det første ord ud over godmorgen.

Klokken nærmer sig nu 21, og 4½ times søvn venter. Det blev lidt sent da jeg kom til at sætte en god film på. heldigvis fik jeg 1½ time i eftermiddags.

Vejret snakker vi danskere jo altid om så her er en lille vejrudsigt. 33 grader, ingen skyer og totalt vindstille. Alle er utroligt brune, og man sveder bare man træder ud for en dør.

Kan I alle hygge jer.

Så kom vi igang med jobbet...

Så ankom vi endelig til Lufeng Oilfield 22-1, og skulle igang med jobbet. Jeg havde vagten om morgenen da vi kom, og ved 3 tiden kom Jonas og Kim også op, da vi skulle til at træde ind i DP vagttørnen. Vi fandt hurtigt bøjen, og vi fik den også samlet op af vandet. ( Ikke den store bøje.) den ligger ca 50 meter under havets overflade.

Nå men bedst som vi skulle til at komme igang gik DP'en. ( Det er en computer, der hjælper os med at holde den position ,vi ligger på med op til 1 meters nøjagtighed.) Så vi måtte lade bøje og line gå igen, og så ud og se om vi kunne løse problemet. Vi fandt ud af rigtig mange ting, der var galt, nogle sjovere end andre. Til sidst fik vi det dog ordnet sådan, at vi ikke får korrektionssignalet til GPS positionen, så vi nu "kun" ligger med 3,5 meters nøjagtighed.

Jonas og Hans har fået en super duper Aircondition op nede i motionsrummet. Så nu kæmper alle for at få det tip top i stand. Der bliver ryddet op, gjort rent, smidt ud og malet.

A/C'en har dog gjort at det nu er menneskeligt at lave noget i motionsrummet. Før var der en konstant temperatur på 33 grader, så når man havde løbet i 30 minutter var man helt udmattet. Nu kan man time det som man vil.

I dag blev det til 20 km cykling på 29 minutter og 40 minutter styrketræning.

I dag har jeg så haft min første DP vagt. Det virker rigtig spændende, men jeg kan nu godt se at det i længden bliver noget kedeligt, da det jo er computeren der klarer det hele. Kun ved udfald skal man være klar til at tage over selv og gøre hvad man kan for at ligge stille.

Nu skal jeg en tur på buffen og sove til klokken 0200 i nat, og så er det ellers op og have vagt igen. Vi går vagt fra 02-10 og igen fra 14-18.

Kan I alle hygge jer....

En speciel besked til prinsessen...

Hej Clara.

I dag har jeg set en masse fisk i vandet. Jeg dykkede ikke med dem, men jeg kunne se dem oppe fra skibet. De var meget nysgerrige og ville rigtig gerne se det skib som jeg er på. En af de andre fangede en af fiskene. Jeg skal se om jeg kan få et billede af dem, som jeg kan sende hjem til dig.

Jeg synes det er nogle rigtig flotte billeder af dig som mor har sendt til mig. Du er rigtig stor og dygtig fordi du kunne hjælpe mor med at få Oscar til at sove i morges i sin barnevogn.

Mor har sagt at du har været i Zoologisk have med Tina i dag. Var det sjovt? Hvad for nogle dyr så du?

Jeg skal være på skibet i noget tid endnu. Men der er ikke så lang tid igen til jeg kommer hjem. Der er ca. 3 uger tilbage.

Du kan tro at jeg savner dig. Du er den bedste lille prinsesse i verden.

Jeg elsker dig rigtig højt. Kan du passe rigtig godt på mor, Oscar og dig selv.

Kærlig hilsen
Far.

En speciel besked til prinsessen...

Hej Clara.

Du kan tro at jeg savner dig, Oscar og mor. Jeg er ude at sejle med skibet nu, og vi har rigtig godt vejr. Har I også rigtig godt vejr hjemme i Aalborg?

Jeg håber du har haft nogle rigtig gode dage i sommerhuset med Farmor og Farfar. Du er sikkert blevet rigtig forkælet.

Var I en tur ved stranden og lege, og var der også noget med at I var ude og svømme.

Nu har jeg været afsted halvdelen af tiden. Men der er stadig lidt tid til at jeg kommer hjem igen. Jeg glæder mig rigtig meget til at høre hvad du har oplevet.

Jeg elsker dig rigtig meget min skat. Håber du bliver glad når jeg kommer hjem.

Kærlig hilsen
Far

Glæden ved en simpel søvagt...

Så afgik vi fra Chiwan meed kurs mod Lufeng Oilfield 22-1. Her skal vi så endelig igang med arbejdet med at samle bøjen op. Det er en bøje der har holdt en FPSO fast i bunden.

Kort kan jeg sige at en FPSO er et flydende raffenaderi som mindre tankskibe så komemr hen og får olie fra.

Bøjen vejer ca. 182 tons, og den ligger 50 meter under overfladen. Kommer den under 89 meter imploderer den, og kommer den til overfladen så er det et mareridt at arbejde med den. Så planen er at holde den på 15-30 meter indtil den er klar til at blive skåret løs fra wirerne.

Vores job bliver at ligge stille ved siden af bøjen, og så kan kundens ROV ( Det samme som de bruger i Titanic filmen til at filme inden i vraget.) filme mens wirecuttere, ballastvægte mm bliver lavet. Der er sat 13 dage af til at få det hele ordnet, men jeg tror ikke rigtig på den tidsplan, da briefing mødet i dag bød på en masse aha-oplevelser for den der står for projektet.

Mere om det når vi kommer frem.

I dag var det så tid til en enkelt søvagt. Jeg var dog heldig at vi afgik på min vagt. Det er nemlig noget nemmere at komme til håndtagene i Supply end det er i Containerafdelingen. Så jeg fik lov at manøvrere og sejle den ud af Hong Kong, hvilket var dejligt. Det sjove ved et supplyskib er at apteringen er foran i skibet, og derfor har man ingen blinde vinkler overhovedet. Så det er som at sejle en radiobil. Man har meget bedre overblik over sitationen.

Det skar dog lidt i mit hjerte at se at der lå ikke mindre en 6 containerskibe oplagt i Hong Kong. Jeg håber for linien at der snart kommer lidt gang i forretningen igen.

Et stort tillykke...

Jeg vil da lige benytte lejligheden til at sige et stort tillykke til min gode ven Niels Knudsen, som jeg via det altvidende sted Facebook kan se er blevet far til lille Theodore. Godt gået min ven, håber vi kan komme forbi og se knægten her i løbet af sommeren.

På restaurant...

Hej Clara og Oscar.

Efter en dag til søs, hvor vi lå og red en tyfon af, så er vi igen kommet langs kaj i Chiwan.

For at få lidt adspredelse i menuen, var vi 4 stykker der gerne ville op og prøve en Sushi restaurant, vi havde set da vi påmønstrede.

Først var der lige en vagt der skulle overståes først. Da alle de andre var strøget i land så var vi kun et fåtal tilbage på skibet, og pludselig dukker proviant bilen op. Så Walther ( en noget aldret matros), Kim ( Overstyrmanden) og mig selv var de eneste fra skibet til at tømme lastbilen. Det gik også godt med første kranløft, men ved nummer to brød et kæmpemæssigt regnvejr ud og alle papkasserne var drivvåde efter kort tid. Det betød at de allesammen gik i stykker når man løftede i det. Vi fik leveret 200 kasser med 12 stk ½ liters vandflasker og der lå vandflasker over det hele. Men efter 1½ times arbejde i silende regnvejr var det lykkedes os at få provianten ind.

Derefter skulle jeg lige op og færdiggøre vagten inden jeg skulle ind til byen og møde de andre. Jeg fik fat på en rigtig krejlerchauffør som først ville have 50 kineserpenge for at køre mig til byen, men han fik nu kun 20 for sine meget begrænsede ydelser.

Jeg fandt de andre og de sad og fik en sodavand på en italiensk restaurant. Så vi blev enige om at tage en italiensk forret inden vi skulle videre på sushi bar. Jeg tog en gang Insalata Caprese med hvidløgsbrød til. Det smagte rigtig godt.

Derefter tog vi til Sushirestauranten. Jonas, Hans, Sigvalt og mig selv bestilte løs, da det var så usandsynligt billigt at man skulle tro det var løgn. Hans og Sigvaldt havde aldrig prøvet det før og var en smule skeptiske, men det blev hurtigt gjort til skamme.

274 kroner for 2 flasker vand, 2 colaer, 2 x friturestegt calamari, 8 nigri, 8 hosomaki, 4 Futomaki og 12 uromaki.... Det blev næsten kastet i hovedet på os. Rigtig gode råvarer, så der er ingen dårlig mave i dag.

Jeg savner jer allesammen derhjemme, og glæder mig til at komme hjem. Kun 3½ uge tilbage nu. Vi er snart halvvejs.

En saga er sluttet...

Efter over en uges diskussion frem og tilbage mellem afdelinger og personer er det nu blvet besluttet at skiftedagen for besætningerne på Mærsk Assister er den 22. juli. Dette betyder dog ikke at det er den 22 juli jeg kommer hjem, men det er den officielle skiftedato, og så bliver det så tæt på den dato som muligt.

Mens vi venter på prinsen...

Hej Clara og Oscar.

Dagen er gået sin langsomme gang. Mor har fortalt mig om den dejlige gåtur igennem skoven I var på i morges. Hun fortalte også at I havde snakket om trolde og om at jeg er på skibet.

I morgen skal vi sejle. Vi skal sejle ind til en havn der hedder Chiwan, den ligger i Kina. Det er et land på den anden side af jorden, hvor der er nogen mennesker der snakker helt anderledes end os. Landet er det land i verden hvor der bor flest mennesker. Vi skal være gæster i det land i ca 4 dage, og så skal vi sejle ud på vandet igen. Derude skal vi hente en bøje. Når vi har samlet den op fra vandet, så skal vi sejle den til et helt andet land der hedder Singapore. Med lidt held så passer det meget godt med at det er der hvor jeg skal flyve hjem igen. Det kommer til at tage ca. 25 dage alt i alt.

Jeg løber stadig på et løbebånd næsten hver dag. Det er dejligt igen at kunne løbe, og jeg passer meget på ikke at presse knæet for hårdt.

Jeg prøver at tage mig sammen til at få startet på en bog, men det er lettere at sætte en film på. I aften vil jeg se om jeg kan få mit fjernsyn til at virke og se om jeg kan finde en kanal med tennis fra Wimbledon.

Jeg tænker meget på jer, og på at jeg skal hjem til jer.

I dag så jeg billeder af jer fra den dag I var oppe og se onkel Jeppe blive færdig på skolen. I så rigtig søde ud i jeres kjole og skjorte og slips. I er nogle smukke dejlig børn.

Jeg elsker jer alle sammen.

Kærlig hilsen
Far.

Så kom der gang i det sociale.

Hej Clara og Oscar.

I dag har været den bedste dag om bord. For det først vågnede jeg op, og løb en tur. Jeg kunne løbe 6 km uden nogle knæsmerter, og var god nok til at stoppe selv om det ikke gjorde ondt.

Bagefter skulle jeg skifte noget vat (filtre) på radaren. Radaren er den som jeg bruger til at se andre skibe på når det regner. Der stod på en seddel at der skulle være 6 stykker i den ene skorsten, men jeg brugte 1 time på at lede efter dem, og kunne kun finde 1. Nå endelig fik jeg at vide at de havde lavet det om. Men jeg fandt 3 på broen i stedet for. Broen er der hvor jeg styrer skibet fra.

Efter lidt ankervagt på broen, foreslog de andre at vi spillede et spil kort. ( Et anker er det der holder skibet fast i bunden, det er ligesom den pind der sidder mellem os i bilen) Istedet for at se en film synes jeg det var en rigtig god idé, og det sjove ved det hele var at jeg vandt over de 3 andre. Så der blev lige lidt penge til feriekassen.

Nu vil jeg så alligevel lige se en film inden jeg skal i seng. I morgen regner jeg med at jeg skal løbe lidt igen, og derefter vil jeg så ud og lave lidt manuelt arbejde igen.

Vi ved ikke hvornår vi skal sejle igen. Men det tager man meget roligt herude.

Jeg elsker jer rigtig meget, og savner jer hele tiden.

Kærlig hilsen
Far.

En speciel besked til prinsessen.

Hej Clara.

Jeg skriver en lille hilsen kun til dig. Du er jo en helt speciel prinsesse. Jeg sidder hver dag og kigger på billeder af dig fordi jeg savner dig rigtig meget. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem til dig igen, så skal vi lege, og i svømmehallen. Men du skal stadig ud til Tina og lege med Silje, Nanna og Liv.

Jeg håber dig og Oscar stadigvæk er de to bedste venner i verden.

Jeg er ude på et skib der er lyseblåt og oppe i skorstenen er der en stor stjerne. Jeg skal prøve at sende nogle billeder hjem til dig, så du kan se hvordan skibet og stjernen ser ud.

Der er mange andre mennesker på skibet også, og de glæder sig også til at komme hjem til deres familier.

Om dagen går jeg oppe på skibet og sørger for at det ikke støder ind i andre skibe. Det er ligesom når vi kører bil sammen. Så er det også far der styrer mens du synger Vimmersvej. Det kunne være sjovt hvis du var herude og sang Vimmersvej. Jeg tror at jeg vil kigge på min computer og se dig synge.

Kan du have det rigtig godt, og så må du give mor et kæmpe kram fra mig.

Jeg elsker dig min lille skat.

Kærlig hilsen
Far.

Socialt samvær eller mangel på samme.

Hej Clara og Oscar.

Søfart er en livstil. Sådan var det nok engang. Den gang
besætningerne var store, ogder var masser af folk til at lave
noget. Men på en måde tror jeg at vi er druknet i den
elektroniske tidsalder. Måske har vi helt mistet evnen til at
være social.

Jeg er om bord på et skib der har 33 besætningsmedlemmer.
 Der burde være rigeligt til at spille et spil, se en film. Men i
langt de fleste tilfælde så sætter folk sig ind i sin egen lille
verden, tænder for deres fjernsyn på kammeret, eller sætter
sig i en stol og læser i en bog. Lad mig sige med det samme
at jeg selv gør det samme. Der er nemlig aldrig nogen nede i
fjersynsstuen, og så kan man jo ligeså godt sætte sig op til sig
selv.

Broen er et samlingssted for skibets navigatører. Der er tit
op til 3 af os der går og snakker sammen heroppe. Folk søger
hinandens selskab, men på en mærkelig måde kun i vante
omgivelser på broen. Så kan man sidde og snakke om gamle
bekendtskaber fra gamle skibe, eller man kan fortælle
sørøverhistorier og fremstå som en fandens karl når man
lige lægger det sidste lag på historien.

Det er utroligt så mange samtaler der starter med følgende
to kombinationer af ord: "Da jeg var på" eller "Jeg har engang
sejlet sammen med en". Igen må jeg indrømme at jeg ikke er
meget bedre selv. Det er jo sådan man taler til hinanden herude.
Man ved sjældent noget om de mennesker man sejler med, andet
end deres karrieres forløb og hvilke skibe og andre besætnings-
medlemmer de har sejlet sammen med. Det er som at samle på
frimærker, man sammenligner hvor mange mennesker man har
sejlet sammen med.

"De lever livet fuldt ud, og på en måde kan man jo godt forstå dem,
for hvem ved om vi alle er døde i morgen". Sådan lyder
"pessimistens" alarmerende ord i "En pige og 39 sømænd". Det var
engang. Nu er en udmønstring kun en stor nedtælling. En nedtælling
til hvornår man kan pakke kufferten, træde ned af landgangen og
komme så hurtigt som muligt til lufthavnen.

Søfart er en livstil..... Jeg tror jeg sikker kan konkludere at det blot
er en illusion. Det er et arbejde, og jeg må indrømme et rigtig godt
betalt arbejde. Men jeg tror oprigtigt ikke på at der er nogen der
sejler for at sejle, men de sejler for de gode ferier, den gode løn
og måske en udfordring i ny og næ.

En dagligdag former sig.

Hej Clara og Oscar.

En dagligdag er langsomt ved at tage form. Jeg har nu været om bord i 3 dage og indtil videre er der ikke sket det helt store. Vi har ligget meget for anker, men jeg har da fået lidt styr på nogen dele af skibet.

I forgårs brugte jeg formiddagen på at hive gammelt brandslukningspulver op fra storesrummet under bakken. Det havde ligget der siden 99 da skibet blev bygget, og dets brugsværdi er sikkert ikke stort. Dog virker det som om at de bare har tænkt sig at drøne det ud på den blå hylde og det undrer mig at man ikke er blevet klogere til søs. For at smide 134 plasticposer over bord er ikke i orden i min bog.

Den efterfølgende ankervagt var ikke værd at skrive om, den gik med at prøve at sende et HF telex, og en kort brandmønstring.

I går ville Kaptajnen så vise mig hvordan man brugte alle styr, wireløftere, dødmand pins samt haj kæber, og til stor overraskelse var 50% af udstyret rustet fast. Så formiddagen for mit vedkommende og resten af dagen for andres vedkommende gik med at smøre, banke og rense diverse bevægelige dele.

Eftermiddagen gik igen med en ankervagt uden de store begivenheder.

Det var sjovt at snakke kort (meget kort) med Clara i telefonen, og det var dejligt at høre at I alle havde haft en rigtig god dag.

Nu vil jeg gå op og se hvad jeg kan finde på at lave. Kan I have det godt. Jeg savner jer rigtig meget.

5 års kontorsved forsvandt som dug for solen.

Hej Clara og Oscar.

Om morgenen ved 8 tiden stod jeg igen på dækket af et lyseblåt skib. Det skulle hurtigt vise sig at det var et noget anderledes dæk end det jeg har været vant til.

Vi kom om bord, fik et kammer, et klap på skulderen, og så var den anden besætning forsvundet. Efter at have smidt kufferten på kammeret, drønede jeg op på broen for at kigge mig omkring, og man skulle tro at en gammel sørotte, som jeres far ikke ville blive overrasket over noget på en bro... Men det blev jeg. Lige med et var jeg reduceret til et uvidenede individ der ikke rigtig kunne finde hoved og hale i noget som helst. Der var så meget forskelligt udstyr, at jeg havde problemer med at overskue det hele.

Heldigvis blev jeg reddet af proviant bilen... Her kom et stykke manuelt arbejde en arbejdshest som mig sagtens kunne klare uden den store forvidenskab. Vi slæbte proviant i 2 stive timer i 35 graders varme, umiddelbart vil jeg mene at der røg ca 2 liter vand indenbords. Mit nye fine arbejdstøj lignede hurtigt noget der var mindst 2 år gammelt. Men det var dejligt. Det var hårdt fysisk arbejde, noget som jeg har savnet de sidste år på kontorjobs. Det er det der er det fede ved at sejle. En arbejdsdag er lige præcis så afvekslende som man selv vil have det.

Nå men vi blev sat lidt ind i hvad det er for et projekt vi skal igang med. Det viser sig at vi skal ud og fjerne en bøje ( der vejer 185 t) og som ligger forankret på 300 meter vand. Projektet i sig selv kommer til at tage 16, men sluttes måske af med at vi skal sejle bøjen til Singapore.

Vi skulle også have fordelt brovagten, og da vi er 5 navigatører om bord, var det igen noget lidt andet end det jeg har været vant til. Lykkens gudinde, i form af Hans, lavede lodder, og jeg trak 13-18 vagten. Ikke så ringe da jeg på den måde kan bruge formiddagen på at finde hoved og hale i skibet, og så om eftermiddagen kan gå på broen og sætte mig ind i de ting der er deroppe.

Vi fik at vide at vi skulle ud på ankerplads om aftenen, og senere kom der yderligere en information om, at vi i morgen skulle sejle ud til en Heavy Lifter og hente noget udstyr som efter sigende skal sejles i land.

Efter en hurtig Familiarisation tour rundt på skibet, hvor der var så mange uforståelige ting at jeg nogle gange blev lidt mere forvirret end oplyst, vendte vi tilbage til broen. jeg havde hørt udtryk som jeg ikke helt forstod meningen af, samt udtryk som med sikkerhed ikke var stuerene nok til at jeg ville bruge dem for jeres sarte ører, jeg tror i hvertfald ikke at det var de originale udtryk.

Jeg kunen nu langsomt lave de første øvelser i at starte bro op. Checklisten ligner sig selv men den er på mange punkter irrelevant for et Supply skib, og er tydeligt lavet til Containerskibe.

Når jeg er igang med arbejdet, er jeg i stand til at skubbe i baggrunden, hvor meget jeg savner jer allesammen derhjemme, men i de timer hvor jeg ikke laver så meget dukker der selvfølgelig tanker op om, hvorvidt jeg ( vi) har valgt det rigtige. Der er ingen tvivl om at arbejdet og arbejdsopgaverne ligger mere til mig end nogle af mine tidligere jobs. Men tanken er selvfølgelig nærliggende. Er det det hele værd. Det er ikke noget jeg vil konkludere efter en dag, og jeg tror egentlig at det først vil gå op for os alle sammen, når jeg tager afsted på 2. tur. Jeg har en fornemmelse af at det bliver den sværeste kamel at sluge. Det var dog en glædelig nyhed og med en vis stolthed at jeg modtog meddelelserne om at Oscar er kommet i høj stol ved bordet og at Clara 2 gange har tisset på potten. ( For læsere der måske ikke har den store viden om at have børn kan dette måske virke mærkeligt... Men det er mærkedage på højde med de første skridt)

Jeg havde lidt "kiggevagt" på broen på vej til ankerpladsen, og efter endt måltid satte jeg mig ned og skrev lidt på messenger med jeres mor. Det er en luksus gode at der er trådløst netværk på skibet, og man derfor kan kommunikere med familien hjemme uden de store forsinkelser.

Jeg vil ikke sige mig fri for at savne mange ting fra Containerflåden, men det er altid for tidligt at konkludere noget. En ting jeg dog kan sige er at jeg savner at være altvidende, være den der bestemmer og har 100% styr på arbejdet. Men med det in mente kan jeg da sige at jeg har noget at bestræbe mig på. For jeg holder ikke ud at være uvidende i ret lang tid. Så på med arbejdstøjet, bidrage med det jeg trods alt ved noget om, og så ellers kom igang med at få kørt noget supply videnskab indenbords... Det er målet for denne tur.

Godnat og sov godt... Vær rigtig god ved hinanden og god mod jeres Mor.. jeg elsker jer.

Rejsedag

Hej Clara og Oscar.

Vi fik sagt farvel til hinanden i lufthavnen og taget afsked. Det var ikke så meget afgangen, men dagen før da I blev puttet som var hård.

Jeg stødte ind i Kaptajnen og 2. mesteren i Katrup Lufthavn og vi fik en sodavand i lufthavnen inden jeg skulle flyve til München. Af en eller anden grund skulle jeg som den eneste med i en flyver tidligere end alle andre.

Vel ankommet til München hvor jeg fik tid til at gå lidt rundt, og få lidt aftensmad. Så stødte jeg ind i Jonas og resten af besætningen. Jonas er en af mine tidligere elever fra Kogtved, og det var fedt at snakke med ham igen. Han er en rigtig flink gut.

Hele besætningen virker dog rigtig flink.

Det var glædeligt at Lufthansa havde valgt at sende os til Hong Kong med et fly der havde mediecenter i stolene, så der var masser af film man kunne vælge mellem på lige det tidpunkt man ville. Overraskende nok så sov jeg rigtig dejligt i flyveren, jeg fik i hvertfald 5 timer søvn næsten uden pauser. I Hong Kong skulle vi direkte med en færge til en lille ø hvor skibet lå. Om aftenen var vi alle på restaurant hvor vi fik noget lokal mad, og så var det ellers hjem på hotellet og sove fra 23 til 0630. De time lunede på regnskabet. Klokken 0730 blev vi kørt til skibet, og derefter var det tilbage til arbejdet...

Aftentanker dagen før dagen.

Hej Clara og Oscar...

Så er det tiden som vi har nærmet os langsomt men sikkert. Det er aftenen før jeg forlader jer i 6 uger for at tage ud og tjene til dagen og vejen.

En hekstisk afslutning for Claras vedkommende med en tur til vagtlægen... Clara tog det som en Champ. Med "Lotte på skadestuen" under armen valsede hun ind til lægen, stak hånden frem og viste såret til doktormanden og sagde " det her er min madkasse - den har flotte prinsesser på" hvorefter hun stolt viste lægen sin leverpostejsmad.

Der er mange tanker lige nu. Det er mærkeligt at tænke på at jeg ikke skal putte, trøste, irettesætte, lege og snakke med jer i 6 uger. Det bliver et kæmpe savn efter 5 måneder hvor vi har været sammen hver eneste dag. Jeg håber I bærer over med jeres mor og mig fordi vi valgte huset frem for lejligheden i Odense, dog med det savn at I må undvære mig 6 uger af gangen... Men måske bliver det bare en gave...

Kan I passe godt på hinanden, og passe godt på mor... jeg elsker jer og kommer til at savne jer.

Jeg vil bruge denne blog til at skrive til jer, og til andre interesserede om hvad der sker på skibet. Jeg vil se om jeg ikke kan låne mig frem til et kamera og tage lidt billeder så I kan se hvad det er jeg laver. Der vil også komme andre indlæg men jeg håber I vil læse det sammen med mor så jeg på den måde stadig kan være en del af jeres hverdag. Vi ses heldigvis i morgen klokken 0530... For første gang håber jeg I står tidligt op.