5 års kontorsved forsvandt som dug for solen.

Hej Clara og Oscar.

Om morgenen ved 8 tiden stod jeg igen på dækket af et lyseblåt skib. Det skulle hurtigt vise sig at det var et noget anderledes dæk end det jeg har været vant til.

Vi kom om bord, fik et kammer, et klap på skulderen, og så var den anden besætning forsvundet. Efter at have smidt kufferten på kammeret, drønede jeg op på broen for at kigge mig omkring, og man skulle tro at en gammel sørotte, som jeres far ikke ville blive overrasket over noget på en bro... Men det blev jeg. Lige med et var jeg reduceret til et uvidenede individ der ikke rigtig kunne finde hoved og hale i noget som helst. Der var så meget forskelligt udstyr, at jeg havde problemer med at overskue det hele.

Heldigvis blev jeg reddet af proviant bilen... Her kom et stykke manuelt arbejde en arbejdshest som mig sagtens kunne klare uden den store forvidenskab. Vi slæbte proviant i 2 stive timer i 35 graders varme, umiddelbart vil jeg mene at der røg ca 2 liter vand indenbords. Mit nye fine arbejdstøj lignede hurtigt noget der var mindst 2 år gammelt. Men det var dejligt. Det var hårdt fysisk arbejde, noget som jeg har savnet de sidste år på kontorjobs. Det er det der er det fede ved at sejle. En arbejdsdag er lige præcis så afvekslende som man selv vil have det.

Nå men vi blev sat lidt ind i hvad det er for et projekt vi skal igang med. Det viser sig at vi skal ud og fjerne en bøje ( der vejer 185 t) og som ligger forankret på 300 meter vand. Projektet i sig selv kommer til at tage 16, men sluttes måske af med at vi skal sejle bøjen til Singapore.

Vi skulle også have fordelt brovagten, og da vi er 5 navigatører om bord, var det igen noget lidt andet end det jeg har været vant til. Lykkens gudinde, i form af Hans, lavede lodder, og jeg trak 13-18 vagten. Ikke så ringe da jeg på den måde kan bruge formiddagen på at finde hoved og hale i skibet, og så om eftermiddagen kan gå på broen og sætte mig ind i de ting der er deroppe.

Vi fik at vide at vi skulle ud på ankerplads om aftenen, og senere kom der yderligere en information om, at vi i morgen skulle sejle ud til en Heavy Lifter og hente noget udstyr som efter sigende skal sejles i land.

Efter en hurtig Familiarisation tour rundt på skibet, hvor der var så mange uforståelige ting at jeg nogle gange blev lidt mere forvirret end oplyst, vendte vi tilbage til broen. jeg havde hørt udtryk som jeg ikke helt forstod meningen af, samt udtryk som med sikkerhed ikke var stuerene nok til at jeg ville bruge dem for jeres sarte ører, jeg tror i hvertfald ikke at det var de originale udtryk.

Jeg kunen nu langsomt lave de første øvelser i at starte bro op. Checklisten ligner sig selv men den er på mange punkter irrelevant for et Supply skib, og er tydeligt lavet til Containerskibe.

Når jeg er igang med arbejdet, er jeg i stand til at skubbe i baggrunden, hvor meget jeg savner jer allesammen derhjemme, men i de timer hvor jeg ikke laver så meget dukker der selvfølgelig tanker op om, hvorvidt jeg ( vi) har valgt det rigtige. Der er ingen tvivl om at arbejdet og arbejdsopgaverne ligger mere til mig end nogle af mine tidligere jobs. Men tanken er selvfølgelig nærliggende. Er det det hele værd. Det er ikke noget jeg vil konkludere efter en dag, og jeg tror egentlig at det først vil gå op for os alle sammen, når jeg tager afsted på 2. tur. Jeg har en fornemmelse af at det bliver den sværeste kamel at sluge. Det var dog en glædelig nyhed og med en vis stolthed at jeg modtog meddelelserne om at Oscar er kommet i høj stol ved bordet og at Clara 2 gange har tisset på potten. ( For læsere der måske ikke har den store viden om at have børn kan dette måske virke mærkeligt... Men det er mærkedage på højde med de første skridt)

Jeg havde lidt "kiggevagt" på broen på vej til ankerpladsen, og efter endt måltid satte jeg mig ned og skrev lidt på messenger med jeres mor. Det er en luksus gode at der er trådløst netværk på skibet, og man derfor kan kommunikere med familien hjemme uden de store forsinkelser.

Jeg vil ikke sige mig fri for at savne mange ting fra Containerflåden, men det er altid for tidligt at konkludere noget. En ting jeg dog kan sige er at jeg savner at være altvidende, være den der bestemmer og har 100% styr på arbejdet. Men med det in mente kan jeg da sige at jeg har noget at bestræbe mig på. For jeg holder ikke ud at være uvidende i ret lang tid. Så på med arbejdstøjet, bidrage med det jeg trods alt ved noget om, og så ellers kom igang med at få kørt noget supply videnskab indenbords... Det er målet for denne tur.

Godnat og sov godt... Vær rigtig god ved hinanden og god mod jeres Mor.. jeg elsker jer.