søndag den 14. juni 2009

Aftentanker dagen før dagen.

Hej Clara og Oscar...

Så er det tiden som vi har nærmet os langsomt men sikkert. Det er aftenen før jeg forlader jer i 6 uger for at tage ud og tjene til dagen og vejen.

En hekstisk afslutning for Claras vedkommende med en tur til vagtlægen... Clara tog det som en Champ. Med "Lotte på skadestuen" under armen valsede hun ind til lægen, stak hånden frem og viste såret til doktormanden og sagde " det her er min madkasse - den har flotte prinsesser på" hvorefter hun stolt viste lægen sin leverpostejsmad.

Der er mange tanker lige nu. Det er mærkeligt at tænke på at jeg ikke skal putte, trøste, irettesætte, lege og snakke med jer i 6 uger. Det bliver et kæmpe savn efter 5 måneder hvor vi har været sammen hver eneste dag. Jeg håber I bærer over med jeres mor og mig fordi vi valgte huset frem for lejligheden i Odense, dog med det savn at I må undvære mig 6 uger af gangen... Men måske bliver det bare en gave...

Kan I passe godt på hinanden, og passe godt på mor... jeg elsker jer og kommer til at savne jer.

Jeg vil bruge denne blog til at skrive til jer, og til andre interesserede om hvad der sker på skibet. Jeg vil se om jeg ikke kan låne mig frem til et kamera og tage lidt billeder så I kan se hvad det er jeg laver. Der vil også komme andre indlæg men jeg håber I vil læse det sammen med mor så jeg på den måde stadig kan være en del af jeres hverdag. Vi ses heldigvis i morgen klokken 0530... For første gang håber jeg I står tidligt op.

1 kommentar:

Anne,Clara&Oscar sagde ...

Sikke en sød og dejlig hilsen til jordens skønneste unger! De savner dig allerede meget...specielt Clara. Hun spørger meget efter dig, og virker eftertænksom, men accepterer situationen.
Moderen savner dig også og er allerede i søvnunderskud! Skynd dig hjem ;-)
Vi glæder os til at følge med herinde.
Knus fra familien.