Hej Clara.
Jeg skriver en lille hilsen kun til dig. Du er jo en helt speciel prinsesse. Jeg sidder hver dag og kigger på billeder af dig fordi jeg savner dig rigtig meget. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem til dig igen, så skal vi lege, og i svømmehallen. Men du skal stadig ud til Tina og lege med Silje, Nanna og Liv.
Jeg håber dig og Oscar stadigvæk er de to bedste venner i verden.
Jeg er ude på et skib der er lyseblåt og oppe i skorstenen er der en stor stjerne. Jeg skal prøve at sende nogle billeder hjem til dig, så du kan se hvordan skibet og stjernen ser ud.
Der er mange andre mennesker på skibet også, og de glæder sig også til at komme hjem til deres familier.
Om dagen går jeg oppe på skibet og sørger for at det ikke støder ind i andre skibe. Det er ligesom når vi kører bil sammen. Så er det også far der styrer mens du synger Vimmersvej. Det kunne være sjovt hvis du var herude og sang Vimmersvej. Jeg tror at jeg vil kigge på min computer og se dig synge.
Kan du have det rigtig godt, og så må du give mor et kæmpe kram fra mig.
Jeg elsker dig min lille skat.
Kærlig hilsen
Far.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Hej Far.
Tusind tak for "historien". Jeg forstod hvert et ord, stod med store drømmende øjne og med et smil på læben! Det var dejligt med et indlæg, som jeg rigtigt kunne forstå. Jeg savner dig og sang Vimmersvej da mor havde læst det.
Skynd dig hjem til mig, så vi kan lege sammen igen.
Knus fra din Clara
Send en kommentar