onsdag den 1. juli 2009

Glæden ved en simpel søvagt...

Så afgik vi fra Chiwan meed kurs mod Lufeng Oilfield 22-1. Her skal vi så endelig igang med arbejdet med at samle bøjen op. Det er en bøje der har holdt en FPSO fast i bunden.

Kort kan jeg sige at en FPSO er et flydende raffenaderi som mindre tankskibe så komemr hen og får olie fra.

Bøjen vejer ca. 182 tons, og den ligger 50 meter under overfladen. Kommer den under 89 meter imploderer den, og kommer den til overfladen så er det et mareridt at arbejde med den. Så planen er at holde den på 15-30 meter indtil den er klar til at blive skåret løs fra wirerne.

Vores job bliver at ligge stille ved siden af bøjen, og så kan kundens ROV ( Det samme som de bruger i Titanic filmen til at filme inden i vraget.) filme mens wirecuttere, ballastvægte mm bliver lavet. Der er sat 13 dage af til at få det hele ordnet, men jeg tror ikke rigtig på den tidsplan, da briefing mødet i dag bød på en masse aha-oplevelser for den der står for projektet.

Mere om det når vi kommer frem.

I dag var det så tid til en enkelt søvagt. Jeg var dog heldig at vi afgik på min vagt. Det er nemlig noget nemmere at komme til håndtagene i Supply end det er i Containerafdelingen. Så jeg fik lov at manøvrere og sejle den ud af Hong Kong, hvilket var dejligt. Det sjove ved et supplyskib er at apteringen er foran i skibet, og derfor har man ingen blinde vinkler overhovedet. Så det er som at sejle en radiobil. Man har meget bedre overblik over sitationen.

Det skar dog lidt i mit hjerte at se at der lå ikke mindre en 6 containerskibe oplagt i Hong Kong. Jeg håber for linien at der snart kommer lidt gang i forretningen igen.

0 kommentarer: