mandag den 21. september 2009

Lidt godt fra havet...

Hej.

Vi er godt igang med projektet, og med at få banket fortøjninger til en FPSO ned i havbunden. Der er dog en del udfordringer på vejen, men dem må man jo bare tage som de kommer.

Vi har nu været her i små tre uger, og der er blevet, grint, grædt, bandet og svovlet... Vi sidder på broen og følger slagets gang på dækket, under vandet, og på de omkringliggende platforme. Der er slet ingen tvivl om at vi føler os som "Lords of the Seas". Der er ikke det problem, den udfordring eller den lille situation som vi ikke har en klog kommentar til. Vi kommer med den ene gode idé efter den anden, og alle de andre er mere eller mindre "tankemæssigt udfordret". Vores yndlingsofre er ROV gutterne, de har det altså med altid at vælge den sværeste løsning. Det er som om at de SKAL retfærdigøre de svimlende høje beløb de får for deres tilstedeværelse.

Den sjoveste karrikatur af en person der er med på dette projekt er en Warranty officer. Han skal holde øje med at det hele går rigtigt til, og at det klares forsvarligt og sikkert. Han er hyret af klienten til at varetage disse opgaver, men det eneste han laver er at spise vores mad, drikker alt kaffen på broen, kommandere rundt med fillipinerne som om han er på cruise, og bedst af alt så virker det som om han ikke aner hvad der foregår ombord.

I går lykkedes det ham at smide en kop kaffe ned i "survey dudes" laptop, og ud over alle de underskrevne dokumenter der beviser at alle delmålene for projektet er nået med tilfredsstillende resultat. Det bedste var så at da han havde gjort det, så sad han bare helt handlingslammet og kiggede på at 5-6 mand stormede omkring ham og prøvede at redde hvad reddes kunne.

Overstyrmanden og jeg sad henne i vores firkant, og gjorde hvad vi kunne for at undertrykke en højlydt latter.

Men mens det hele udspiller sig kan vi da i det mindste slappe af med synet af vores pause fisk fra ROV kameraet.





Derudover bruger vi så tiden på at nyde vores ex-cruise kok's finurligheder. Der er godt nok ikke den ting som han ikke kan få til at se godt ud... Og nej hvor vi nyder hans lørdags Sushi...


Ingen kommentarer: