søndag den 30. august 2009

Så er det dagen før igen....

Så er det igen den sidste aften inden afgang mod varme himmelstrøg. Rygterne vil vide at vi skal til Vietnam og banke pæle i vandet, men historien har lært mig ikke at stole på noget som helst i Supply før vi er fremme og rent faktisk er halvt færdigt med arbejdet.

Clara er puttet for sidste gang. Det bliver lidt specielt for denne gang har hun en idé om hvor lang tid jeg egentlig er væk. Håber hun klarer den ligeså godt som sidste gang, men man kan jo ikke vide. Hun er i hvertfald en tapper lille pige.

Jeg kan dog trøste mig lidt ved at knallerten Oscar ikke fatter en bjælde endnu, og med sikkerhed har glemt mig om en lille uge.

Jeg håber Anne holder fanen højt igen, og at gensynsglæden om 6 uger bliver ligeså stor som da jeg kom hjem sidste gang...